Danskernes formuer banker i vejret og krydser flere steder magisk grænse

Der er fuld fart på dansk økonomi, og det kan danskerne for alvor se, hvis de kaster et blik på deres formuer. Vores gennemsnitlige formuer vokser og nærmer sig langsomt rekorden fra 2021. Det lover godt for den danske økonomi, fordi større formuer kan sætte mere gang i danskernes forbrug. Vi har pengene til at købe mere. Men det er meget usikkert, i hvilket omfang det kommer til at ske. Flere forhold peger på, at danskerne vil holde lidt igen i det nye år, mener økonomer. Det er pensionsselskabet Velliv, der har foretaget nye beregninger af danskernes formuer. Det er sket på baggrund af tal for 2023, der er kommet fra Danmarks Statistik. Tallene findes ikke for 2024 endnu, men alt andet lige er udviklingen fortsat i år. Analysen viser, at danskerne i gennemsnit havde en nettoformue på 1.976.000 kroner ved udgangen af sidste år. Det er en pæn stigning i forhold til året før, men det er stadig et stykke fra 2021, hvor danskernes formuer kom op på det hidtil højeste niveau. Dengang var vores gennemsnitlige nettoformue helt oppe på 2.177.000 kroner. »Dansk økonomi står et ufatteligt stærkt sted. På trods af at verden omkring os er udfordret, så buldrer Danmark frem som et andet eksprestog. Det er klart, at det også smitter positivt af på danskernes formuer,« siger kommunikationsdirektør og rådgivningsekspert hos Velliv, Jens Christian Nielsen. Kippe med flaget Nettoformuen er værdien af samtlige formue- og gældsposter trukket fra hinanden. Formuerne består af vores opsparing til pension, vores friværdi i ejerboligen og vores investeringer i aktier og obligationer for frie midler. Herudover er der den kontante opsparing, som står i bankerne. Velliv har lavet analysen ved at se på formuerne i faste priser med udgangspunkt i 2023. Det vil sige, at formuerne er korrigeret for inflation. I analysen kan man se, at danskernes gennemsnitlige nettoformuer tog et gevaldigt dyk i 2022 netop på grund af inflationen. Men de er på vej op igen, og i 29 af landets kommuner er den gennemsnitlige formue kommet over den magiske grænse på to millioner kroner. »Formuerne er primært koncentreret omkring hovedstaden, Nordsjælland og hele det østjyske område med Aarhus som centrum. Det afspejler igen de dele af Danmark, hvor den danske økonomi står stærkest. Og bredt set er det også de kommuner, der har oplevet de største stigninger i formuer i de senere år,« siger Jens Christian Nielsen. Han fremhæver, at over en bred kam er stigningerne båret af stigende boligpriser og også gode afkast på pensionsopsparing, aktier og anden finansiel formue. »Den økonomiske udvikling har naturligvis været gode nyheder for formueudviklingen. Men vi skal også kippe med flaget for danskerne, der igen og igen udviser ansvarlighed, når det handler om at spare op,« siger Jens Christian Nielsen. Fik lidt af et chok Det store spørgsmål er så, i hvilket omfang de større formuer bliver omsat til mere privatforbrug. Hvis formuerne sætter mere gang i vores forbrug, vil det være med til at skubbe til den samlede vækst i den danske økonomi. Sammen med vores eksport er privatforbruget en af de store drivkræfter i vores økonomi. Både privatøkonom i Danske Bank, Louise Aggerstrøm Hansen, og cheføkonom i Nordea, Helge J. Pedersen, følger danskernes privatforbrug tæt. De bemærker begge, at de større formuer kan give mere privatforbrug ved den psykologiske effekt, at vi føler os rigere og derfor gerne vil bruge flere penge. Det gælder i høj grad danskernes friværdier i boligerne. »Boligpriserne går op og ned, men hvis jeg kan se, at jeg tjener nogle penge, hvis jeg sætter mit hus til salg i stedet for at tabe penge, så kan det give noget ro i maven. På den måde kan større boligformuer sætte gang i forbruget,« siger Louise Aggerstrøm Hansen og tilføjer: »Derudover er der også det rent praktiske, at du kan belåne friværdien. Folk belåner ikke friværdien for at få råd til at tage på en rejse. Men den betyder noget, når det handler om at investere i større ting som eksempelvis nyt køkken eller andre boligrenoveringer.« Men selvom vi har masser af penge og formuer til at sætte mere gang i forbruget, tvivler både Louise Aggerstrøm Hansen og Helge J. Pedersen på, at det kommer til at ske i større omfang. Den kraftige inflation, som vi blev ramt af for to år siden, har jaget en stor skræk i livet hos danskerne, og den hænger ved. Derfor satser mange nok på at spare mere op i stedet for at forbruge. »Reallønnen er på vej op. Vores købekraft vil komme op på samme niveau som i 2021, men det har taget noget tid. Det var lidt af et chok, folk blev ramt af med inflationen. Mange blev mere pressede, og folk fik mere respekt for at spare op. Jeg tror, at noget mere af opsparingen skal genoprettes, før vi igen får en forbrugsfest,« siger Louise Aggerstrøm Hansen. Vi er i dårligt humør Samme melding lyder fra Helge J. Pedersen. »Den danske økonomi står rigtig godt med rigtig mange job. Renten falder. Vi mener også, at boligpriserne kommer til at stige i det nye år,« siger Helge J. Pedersen. Han fremhæver, at Nordea netop har sendt bankens seneste forbrugsbarometer på gaden. Tallene viser, at julehandlen er gået ganske godt med en stigning på omkring fire procent i forhold til sidste år. Det er først og fremmest oplevelser, vi går efter. Men trods den gode julehandel er der et problem, når danskerne ser frem mod det nye år. »Det, som kan undre, er, at forbrugertilliden fortsat ligger meget lavt. Den faldt yderligere i sidste måned. Det er en usikkerhed, som kan være med til at holde det uforløste potentiale tilbage. Det kan være den geopolitiske nyhedsstrøm, som gør os mere tilbageholdende,« siger Helge J. Pedersen. Han fremhæver i den sammenhæng både krigen i Ukraine og Donald Trumps indsættelse som præsident i USA. Trump har varslet mere told, og det kan også komme til at ramme de danske virksomheder. »Nogle virksomheder er måske begyndt at holde igen med investeringerne. Det kan gøre, at nogle danskere er blevet mere nervøse for, om de kommer til at miste deres arbejde. Det er også med til at bremse privatforbruget,« siger Helge J. Pedersen. https://www.berlingske.dk/oekonomi/danskernes-formuer-banker-i-vejret-og-krydser-flere-steder-magisk-graense